Hvorfor siger de alle sammen, at jeg skal skrive historien om mit liv. Der er jo mange ting, jeg ikke kan huske, og mange ting, jeg helst vil glemme. Så det, der kommer med her, er altså kun de ting, jeg 1) kan huske, 2) vil dele med andre. Resten kommer ikke med. Og hvor interessant er det hele, når det kommer til stykket? Sub specie æternitatis, ikk' oss'...

Jeg er altså født den 8. august 1941 meget tidligt om morgenen (kl. 0030) på Gammelvej 5 i Hobro. Jeg vejede 3000 gram og målte 52 cm, så jeg har da været nogenlunde slank til at begynde med. Min far var tømrersvend, Rolf Bundgaard Paulsen, født den 16-08-1916 i Drammen (dåbsattesten sagde godt nok den 18. august, men hans mor sagde den 16., og hun må jo vide det.) - Min mor var fotograf, Lajla Paulsen født Johansen den 27-09-1919 i Hobro.

Huset var min farfars; han og min farmor boede i stuen, vi på første sal (eller kvisten, om man vil), og der var snedkerværksted i kælderen (min farfar var tømrer- og snedkermester). På kvisten var der to små lejligheder, og vi boede til venstre, tror jeg nok. Til den anden side boede en familie med en pige på min alder. Jeg kan ikke huske, hvad hun hed, men hun fandt mange år senere sammen med Rudolf og Ernas søn Poul Erik.

Det første, jeg kan huske, er en røvfuld. Jeg kan ikke have været mere end højst et år eller to gammel, og jeg må have skabt mig ganske meget, for pludselig blev dynen løftet, og så mine ben, og så fik jeg nogle klask bagi. Det må have givet ro, for jeg kan ikke huske andet i den forbindelse.

Vi havde en boxer, der hed Bonzo, men den kan jeg nu ikke huske noget om selv, men et billede af den har min mor vist endnu.

Jeg kan også svagt huske noget om at stå nede foran døren ind til snedkerværkstedet, eller måske inde i værkstedet. Og noget om at stå på reposen mellem lejlighederne og kigge på hende pigen fra den anden lejlighed, mens mødrene snakkede sammen.

Men ellers er det vist meget lidt, jeg kan fortælle, hvis jeg skal nøjes med det, jeg selv helt konkret kan huske.